torsdag den 20. november 2008
Øl-festival
Foreningen Danske Ølentusiaster bliver 10 år og inviterer til ølfestival i et depot på Carlsberg fra den 12. til den 14. september.Underskoven af mikrobryggerier og håndbryggere vokser vildt og frodigt i disse år, og det er blevet legitimt at fordybe sig i den europæiske ølkulturs 5.000-6.000 år gamle historie, at diskutere forskellige humletyper eller simpelthen at foretrække øl for vin.Hele 11.000 danskere har meldt sig under fanerne som organiserede øldrikkere i foreningen Danske Ølentusiaster. I dagene fra den 12. til den 14. september forventer foreningen 20.000 gæster til ølfestival på Carlsberg i Valby.80 pct. af gæsterne til en ølfestival er mænd i alderen 30+. De betaler 100 kr. for adgangen, der inkluderer et officielt festivalglas, den officielle FestivalGuide samt to poletter, som kan byttes med øl-smagsprøver.2.000 forskellige ølIfølge Danske Ølentusiasters festivalchef, Marttin Stuart Nielsen, smager den gennemsnitlige gæst 13-14 forskellige øl. Smagsprøverne er på ti-tolv centiliter, medmindre man bestemmer sig for en af de helt sjældne øltyper og må nøjes med fem centiliter. Hertil serveres velsmagende dansk mad af robust tilsnit, tilberedt med og til øl.“Vi vil gerne fejre øllet ved at fokusere på gammel europæisk ølkultur og ved at vise, hvad der sker på den danske ølscene. I mange år har den amerikanske ølscene været toneangivende, fordi oprøret mod mainstream-øllet allerede begyndte i 1970erne derovre,” siger Marttin Stuart Nielsen, der forventer gæster fra hele Europa, samt USA og Canada.Selv om der også udstedes partout-billetter med fri adgang i tre dage, bliver det nok en uoverkommelig opgave at smage på alt, hvad der præsenteres på ølfestivalen. Der er 2.000 forskellige øl, og spændvidden er stor.Find mere information om øl-festivalen på www.beerfestival.dkRefleksionOvennævnte er delciteret fra en pressemeddelelse. Blogejeren tænker på, hvad der mon var sket ham, hvis han havde arvet sin fars smagsløg .Nu kommer der en bombe: Denne blogejer bryder sig ikke meget om øl. Isåfald kunne han have taget navneforandring fra “Hulegaard” til “Humlegaard” . Ja-men, hvorfor så skrive dette blogindlæg? I demokratiets velsignede navn og betydning erkender han at være i klart mindretal, men der findes jo som bekendt “mindretals-udtalelse….derforSkål til alle øl-elskere….
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar